I weekenden lykkedes det tilsyneladende at overliste en af Mellemøstens stærkeste militærkræfter, da flere droner bombede og ødelagde to oliefelter i det østlige Saudi-Arabien.

De to store olieanlæg, der stod for forsyningen af fem procent af verdens samlede olieproduktion og halvdelen af Saudi-Arabiens olieforsyning, er ejet af verdens største olieproducent, det statsejede Saudi Aramco.

Kort tid efter angrebet tog houthi-oprørere fra Yemen ansvaret for angrebet og meddelte, at de har tænkt sig at udføre flere lignende angreb i Saudi-Arabien i fremtiden.

Som bevis for, at det var oprørerne selv, der stod bag angrebene, har de frigivet en række droneoptagelser, der ifølge dem viser, at de har været i stand til at omgå det saudiske luftforsvar.

Udover droner blev der også benyttet missiler i angrebet på de to olieanlæg.

Som David mod Goliat

Selvom Saudi-Arabien er det land i verden, der investerer tredjemest i militæret, så er det altså muligt for langt mindre kræfter at lave den her type snigangreb. Det fortæller Simon Mabon, leder af Richardson Institute for Peace Studies ved Lancaster Universitet, til Al-Jazeera.

- Vi har igennem historien set utroligt magtfulde militære organisationer, militser og hære, som har haft svært ved at bekæmpe den her type kreativ krigsførelse, der kan overliste en stor, militær kapacitet, siger han og fortsætter:

- Man kan nemlig have nok så meget militær kapacitet og struktur på plads, men i nogle tilfælde er det umuligt at lovgive mod eller for den sags skyld forhindre den her type af droner, der flyver ind uden decideret at have en form for skjold. Så der er meget lidt, du egentlig kan gøre for at forhindre det, med mindre man går til roden af problemet.

Direkte til kilden

Ifølge Simon Mabon er det en af grundene til, at man i de senere år har set angreb mod dronefabrikanter i netop Yemen.

Et angreb på endnu et formodet dronelager fandt sted i starten af september i år. Her blev mere end 100 personer dræbt, lød vurderingen dengang fra Røde Kors.

USA: Vi er ikke i tvivl

Trods udmeldingen fra houthi-oprørerne meddelte USA umiddelbart efter lørdagens angreb, at man ikke var i tvivl om, at Iran stod bag bombningen.

Ifølge de amerikanske efterretningsoplysninger kom dronerne nemlig ikke fra Yemen, men derimod fra Irak eller Iran, Saudi-Arabiens ærkefjende i Mellemøsten.

Der er flere forklaringer på rivaliseringen mellem de to lande. En af dem er, at de vedkender sig to forskellige grene af islam, sunni i Saudi-Arabien og shia i Iran.

Samtidig har Saudi-Arabien og Iran siden 2015 været involveret i en såkaldt stedfortræderkrig i Yemen, Saudi-Arabiens nabo mod syd, hvor ingen af de to lande har indsat egne landstyrker, men derimod støtter lokale militser.

Yemens houthi-rebeller er støttet af Iran, men ifølge Simon Mabon strækker konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien sig meget længere tilbage end konflikten i Yemen.

- Det er en kamp om den regionale orden og overherredømme, som har været i gang siden før den iranske revolution i 1979, siger han med henvisning til, da Iran i 1979 gik fra at være et vestligt orienteret styre til at være en islamisk republik under præstestyre.

- Det ser vi fortsat, dog med en fernis af religion i årene efter revolutionen. Det er også det, vi ser i Yemen. Begge parter prøver at udøve indflydelse, at bevare en særlig form for organisation, og det sker ikke kun i Yemen, men også på forskellige måder i Irak, i Bahrain, Libanon og Syrien, fortæller han.

Saudi-Arabien har endnu ikke meldt officielt ud, hvem landet mener er ansvarlig. Anklagerne fra USA fik natten til tirsdag Iran til at afvise enhver skyld og samtidig kritisere USA:

- Sådanne nyttesløse og blinde beskyldninger og bemærkninger er uforståelige og meningsløse, sagde talsmand for ministeriet Abbas Mousavi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Irans præsident, Hassan Rouhani, kaldte derudover i går aftes angrebet for et gengældelsesangreb fra "det yeminitiske folk".